Hvad er Teater Nu

Magleås
"Den som vover,
mister fodfæste for en stund,
den som intet vover,
mister sig selv."

Søren Kirkegaard.

Teater Nu blev dannet på initiativ af skuespiller, forumkonsulent, psykodramaleder og kommunikationstræner Jan Foss. (Læs mere om Jan Foss, ved at klikke i venstre side)

I Teater Nu er vi dybt optaget af, at arbejde med og udvikle det interaktive teater og dialogmetoder ved at benytte skuespillerens og konsulentens værktøjer i udvikling af kommunikationen, i tæt samspil med deltagerne.

Igennem de interaktive metoder kan deltagerne få nyt perspektiv på vanskelige situationer. Det kan tydeliggøre kompleksiteten og gennem refleksion kan vejen banes for nye muligheder.
Vi arbejder ud fra en grundholdning om det hele og unikke menneske. Vi skaber grobund for at frigøre de kreative ressourcer og den livgivende humor som forudsætning for at se på fortiden, nutiden og fremtiden i et nyt perspektiv. Ved at inddrage krop, følelser og intellektet i én aktiv proces skaber vi forståelse og et godt udgangspunkt for nye handlinger.

Augusto Boal ( Teaterteoretiker, underviser og instruktør. Grundlægger af forumteatermetoden), har udtrykt det således: "At forvandle tilskueren fra at være til stede, at modtage og drage udbytte til at være hovedrolleindehaver i den dramatiske handling, til subjekt, skaber og nydanner i fiktionen såvel som i virkeligheden".

I Teater Nu tilstræber vi altid, at stille med det bedste og stærkeste hold og afhængig af hvilken opgave vi skal løse, samarbejder vi med andre skuespillere, musikere, proceskonsulenter, terapeuter og psykologer. Se under Links

"Latteren åbner kraniet så fornuften kan trænge ind"
Dario Fo